IHC

Det intelligente system til boligen.

El-installationen i den moderne bolig bør i dag være udført med LK IHC®, som står for Intelligent House Concept. IHC forudsætter imidlertid en særlig kabling af huset, som gør, at systemerne er mest velegnede til nybyggerier eller i forbindelse med totalrenoveringer.

Ved at vælge IHC vil du, udover alle de almindelige el-funktioner, kunne tilføje nye dimensioner af sikkerhed, komfort, fleksibilitet og multimediefunktioner til rækken af fordele ved dit nye hjem.

Udpluk af muligheder:

  • ”Velkomstlys”, som byder dig velkommen med en rute ind i huset
  • ”Sluk-alt”, som sikrer, at alt, som skal slukkes er slukket, når I forlader huset
  • ”Godnatlys”, hvor du fra sengen slukker huset og slår alarmen til
  • ”Lysscenarier”, hvor flere lamper tænder på én gang
  • ”Styret stikkontakt”, så du ikke skal om bag sofaen for at tænde standerlampen
  • Automatisk sluk af lyset i badeværelset efter brug
  • Lysruter, som med ét tryk tænder lyset til f.eks. badeværelset
  • Automatisk tænding af udendørslys mellem kl. 23 og kl. 6
  • ”Hjemmesimulering”, så huset virker beboet – også når du ikke er hjemme
  • ”Overfaldsalarm” i alle rum med sirene og blink med lyset
  • Røgalarm med fast tilslutning, så batteriet ikke skal skiftes
  • Symboler på kontakterne, så funktionerne er lette at betjene

LK IHC Control®

LK IHC Control® udgør el-installationen og giver komfort og sikkerhed i boligen. Via systemets hjerne (controlleren) programmeres installationen til at kunne styre f.eks. lys og varme efter individuelle behov – og har samtidig indbygget mange alarmfunktioner.

LK IHC Net® / IHC Net Basic®

LK IHC Net® eller IHC Net Basic® udgør netværksløsningen til boligen. Begge systemer giver mulighed for at anvende samme stik/udtag til så forskellige formål som data, telefon, radio og tv.

LK IHC Standard®

LK IHC Standard® er et koncept, som har samlet det bedste fra IHC Control og IHC Net og dækker både el og netværk til boligen. Konceptet er bygget op af en grundpakke og ni forskellige tilvalgspakker alt efter, hvilke funktioner du ønsker, dit hus skal have.